Hvordan skal man starte sin virksomhed op? Hvad er det første man skal gøre.

De fleste siger at man skal have en ide først. Det har du sikkert også allerede. Så det næste du skal gøre er at lave en forretningsplan. En forretningsplan kan være megakedelig at skrive, hvis man bare gerne vil ud over stepperne og sælge nogle varer eller ydelser. Men ikke desto mindre giver den et godt overblik over hvem dine konkurrenter er, hvem dine kunder er, hvordan du skal sælge og markedsføre dit produkt og hvad det koster dig at starte op.

Faktisk vil jeg sige at hvis du overlever at skrive forretningsplanen, så er du så seriøs med din ide at du er klar til at lave en virksomhed.


Forretningsplanen og CVR nummeret

Mange banker vil også gerne have en forretningsplan at se, hvis de skal låne dig penge eller, som i mit tilfælde, bare skal åbne en konto for dig. Skal du sælge noget må du jo også have fat i en bankkonto som du kan hæve fra og som folk kan sætte penge over på. Det er ikke nok med Mobilepay eller Paypal. Det er gode betalingsløsninger alt efter hvilke kundegrupper man har, men det er ikke grundstenene i dit økonomiske system. Inden du opretter en bankkonto, så skal du have dig et navn og oprette et CVR nummer. Her står valget ofte mellem om du skal vælge en virksomhedsløsning som IVS eller selvstændig og nogle endda om det skal være et ApS, da de ikke mener et IVS er seriøst nok. Eller det vil sige for deres leverandører og kunder kan et IVS udstråle at det er nemt at starte op og nemt at lukke i, så det kan svække tilliden til dit firma, hvis du vælger den løsning.

Jeg vil komme med en uddybning om hvilken virksomhedsløsning du skal vælge senere.

Nu har du et firmanavn, et CVR nummer, en bankkonto, en forretningsplan og en ide om hvordan du skal komme i gang. Så mangler du blot en hjemmeside så du har et online visitkort.

Skal man have en hjemmeside? Ja, det skal du. Du kan godt lade være, men da de fleste ikke kigger i telefonbogen mere efter virksomheder, når de skal bruge en, så må du have en hjemmeside.





Vælg en hjemmeside

Men hvordan vælger du så sådan en? Det koster vel også kassen at få den lavet og den skal hostes et sted og alt muligt. Og hvis nu du ikke er spor teknisk, hvad gør du så?

Heldigvis er der nogen der har gjort en stor del af arbejdet, så du blot skal klikke på et par knapper. Der er også masser af tutorials på Youtube, så du kan sagtens finde hjælp til hvordan du kommer videre, hvis du er gået i stå. Du kan selvfølgelig også bede om hjælp hos mig, så vil jeg finde en der kan hjælpe med lige netop din forespørgsel, hvis jeg ikke selv kan.

Samtidig med at du får lavet en hjemmeside er det en god ide at lave en samlet visuel løsning. Men her begynder det at koste lidt, for der skal vi have nogle grafikere ind over. Du kan selvfølgelig bare bruge den side der hedder: www.fiverr.com, hvor du kan finde indere og amerikanere, der kan hjælpe dig med et nyt flot logo for blot 5$, men ofte kan det ikke betale sig, da du ikke ved hvad du får eller om det er lige præcis sådan dit logo skal se ud, så derfor er det ofte en god ide at få en dansk grafiker til at designe logoet. Så er det også lettere at fortælle hvordan det er man ønsker det skal se ud hvis det ikke lige ligner det man ville have.

Det samme gælder for en hjemmeside.

Du kan godt få nogen til at lave din hjemmeside for dig. Og det kan godt komme til at blive dyrt, men du kan også få det gjort rimelig billigt, alt efter om det er naboens søn eller en der lige er startet op som selvstændig og gerne vil have nogle referencer.





Gør det selv eller?

Men hvis du kører den strategi der hedder: ”Jeg ser hvor langt jeg kan komme uden at skulle af med en krone”, så kan du også lave den selv.

Det mest populære at lave hjemmesider i, er Wordpress. De fleste mennesker har set en Wordpress side på et tidspunkt i deres liv, da ca. hver 4 side i verden er lavet på en Wordpress skabelon.

Der findes dog andre programmer man kan lave hjemmesider i. Den første side jeg selv lavede blev lavet i Dreamweaver og med hovedvægten af HTML.

Nu behøver man bare ikke engang at kunne programmere for at lave en hjemmeside. Nu findes der en masse webbuildere, hvor du bare samler din side som hvis du byggede med LEGO.

Vi har fundet nogle gratis webbuilders, som du kan benytte til at lave din egen side. Vi bruger selv en af dem og kan derfor tilbyde hjælp, hvis du kører fast i at lave det selv.





Gratis webbuilder og billeddatabase

Hvis vi starter med den webbuilder vi selv bruger, så hedder den www.imcreator.com eller også kaldet www.imxprs.com

Vi valgte den, da den havde nogle meget flotte templates og faktisk var nemmere end de andre webbuilders vi havde prøvet til dato. Når du har oprettet dig kommer du direkte til din egen forside, hvor du kan vælge at se de hjemmesider du allerede har lavet eller oprette en ny hjemmeside.

Det er så nemt at oprette en hjemmeside at du kan gøre det i løbet af en eftermiddag eller en aften. Alt efter hvor stor den skal være selvfølgelig. Men hvis den bare skal have ”the basics”.

Det er gratis at bruge programmet til at lave alle de sider du har lyst til, til eget brug. Du behøver ikke engang at betale for hosting, da det er med i løsningen. Dermed kan du få en rigtig flot side uden at skulle betale en krone.

Hvis du vælger at bruge webbuilderen til at lave hjemmesider for andre, så skal du til gengæld hoste op med lidt kroner hvert år.





Når du arbejder med din hjemmeside og gerne vil have nogle gode billeder, så er der tre muligheder:

1. Du kan tage dem selv. Det kræver dog oftest et godt kamera eller en god telefon og den rette belysning.

2. Du kan få en professionel til at tage dem eller betale dig fra det. Dette er oftest den bedste løsning, da du kan få billederne til at være lige som du vil have dem.

3. Du kan bruge alle de ca. 1.000.000 gratis billeder der er på www.pixabay.com, som er en side, hvor alle billederne er uden ophavsrettigheder i henhold til Creative Commons CC0. Det betyder at du må ændre dem ligeså tosset du vil og bruge dem kommercielt.